SERVICE
 
KONTAKT

Laila Melgaard

MD Assistant, HR, Marketing

Schaeffler Danmark ApS

Jens Baggesens Vej 90 P

8200 Aarhus N

Tel.  +45  7015 4444
Laila Melgaard

2017-04-18 | Aarhus

Lejeproducenten Schaeffler deltager på Hannover Messe 2017


Schaeffler har på årets Hannover Messe fokus på digitalisering under mottoet ”Mobility for tomorrow”. Schaefflers Smart Ecosystem 4.0 er en digital infrastruktur til nye forretningsmodeller baseret på digitale services, der øger oppetid, driftsikkerhed og proceskvalitet i diverse applikationer. Schaefflers digitale økosystem er et miljø, hvor Schaeffler kan samarbejde med kunder og andre forretningsforbindelser – via den nye digitale cloudbaserede platform. En forudsætning herfor er komponenter udstyret med sensorer.

Schaefflers komponenter, f.eks. lejer og koblingssystemer, er monteret i meget vigtige dele på maskiner og biler, hvor der genereres vigtige informationer om tilstand og bevægelser. Schaeffler har de seneste år investeret store beløb i forskning og udvikling og monteret sensorer, aktuatorer og kontrolenheder med indlejret software i sine komponenter. Nu er det derfor muligt at opsamle data om en maskines tilstand for en avanceret dataanalyse, og derefter omdanne disse data til værdiskabende applikationer.

Schaefflers nye FAG VarioSense, der præsenteres på årets Hannover Messe, er blot ét eksempel på et fleksibelt konfigurerbart sensorleje. Det består af et standardleje og en sensorcluster, hvor sensorelementerne kan kombineres på forskellige måder. I første omgang fås FAG VarioSense til den ofte anvendte kuglelejerække 6205 til 6210.

Som udviklings- og rådgivningspartner til en lang række industrisektorer har Schaeffler et nøje kendskab til sine kunders applikationer. På stand A12 præsenterer Schaeffler således innovative eksempler på mobility løsninger, til f.eks. cykler og mobile maskiner, lokomotiver og aerospace samt til motorer, industriel automation og vindenergi.

Rulningslejer, glidelejer og lineære føringer er Schaefflers basisprodukter. Schaeffler arbejder hele tiden på at optimere sine produkter gennem produktinnovation og store investeringer i produktionskapacitet. På årets Hannover Messe har Schaeffler specielt fokus på FAG sporkuglelejer i Generation C og sit stadigt større program af produkter i X-life kvalitet, der er kendetegnet ved markant øget performance og længere levetid.

Hos Schaeffler anvender vi cookies for at gøre vores website mere brugervenlig for dig. Ved at bruge websitet, accepterer du brugen af cookies.Yderligere oplysninger

Accept