Søgebegreb

Omsætningen i Schaeffler AG steg til over 13 milliarder euro

16-03-2016 | Aarhus

• Omsætningen steg mere end 9 % - EBIT margin før ekstraordinære poster på 12,7 %
• Automotive divisionen vokser hurtigere end markedet - omorganiseringen af industridivisionen skrider godt fremad
• Mere end 1 milliard euro investeret - 1.900 nye arbejdspladser kommet til
• Forslag til udbytte 35 eurocent pr. aktie - særligt udbytte 15 eurocent pr. aktie
• Teknologi og innovation som vækstmotor – for 2016 forventes omsætningsplus uden valutakurseffekt på 3 til 5 %

Schaeffler, der er en global leverandør til automobilindustrien og den industrielle sektor, kunne i regnskabsåret 2015 fortsætte sin positive kurs. Selskabets omsætning steg med 9,1 procent til 13,2 milliarder euro. Udelades valutakurseffekten lå væksten på 3,5 procent. "På trods af et udfordrende marked øgede vi vores omsætning i 2015. Vi vil fortsætte denne positive vækstspiral i 2016. Med vores strategiske koncept "mobility for tomorrow" er vi godt forberedt", udtaler CEO Klaus Rosenfeld.

Automotive divisionen vokser hurtigere end markedet - omorganiseringen af industridivisionen skrider godt fremad

Med en vækst på 11,2 procent i forhold til året før (korrigeret for valutakurser +5,8 %) vækstede Schaeffler Automotive endnu engang markant hurtigere end den globale produktionsvolumen af personbiler og varevogne på 1 procent. OEM forretningen nød godt af den store efterspørgsel efter Schaefflers produkter i USA og den stærke vækst i Kina. I andet halvår af 2015 noteredes en stigende efterspørgsel i region Asien/Pacifik. Automotive divisionen drog desuden fordel af en overproportional omsætningsstigning på aftermarkedet.

Industriforretningen kunne i forretningsåret 2015 notere en vækst på 3,0 % (korrigeret for valutakurser -3,2 procent). Især vind- og motorcykelsektoren bidrog til væksten. Omorganiseringen af industridivisionen skrider frem som planlagt. Målet med omorganiseringen er langsigtet at øge industriforretningens effektivitet og konkurrenceevne og dermed skabe forudsætningen for en positiv vækst. Målet er en EBIT margin på 13 procent i 2018.

Alle Schaefflers fire regioner noterede et omsætningsplus i forretningsåret 2015, hvor valutakurseffekten indvirkede positivt på omsætningen. Vækstdynamikken varierede bredt på tværs af regionerne. Den højeste omsætningsvækst opnåede Schaeffler i regionen Greater China med en stigning på 23,5 procent i forhold til året før (korrigeret for valutakurser +6,0 procent), efterfulgt af region Americas, hvor omsætningen steg med 17,5 procent (uden valutakurseffekt +8,2 procent). Region Asien/Pacifik noterede et omsætningsplus på 13,5 procent (korrigeret for valutakurser +5,0 procent). I region Europa lå væksten på 2,1 procent (uden valutakurseffekt +1,0 procent).

Fortsat højt resultat - EBIT margin før ekstraordinære poster på 12,7 %

Driftsresultat før renter og skat (EBIT) steg før ekstraordinære poster på 115 millioner euro til 1.676 millioner euro. Den tilsvarende EBIT margin beløb sig til 12,7 procent. Ekstraordinære poster med negativ effekt på EBIT omfatter 238 millioner euro til imødegåelse af juridiske risici i form af eventuelle krav fra tredjepart i forbindelse med en EU kartelsag afsluttet i 2014 samt 36 millioner euro som restruktureringshenlæggelse vedrørende CORE programmet. Under hensyntagen til disse ekstraordinære poster lå Schaefflers EBIT i forretningsåret 2015 på 1.420 millioner euro (året før: 1.523 millioner euro), og EBIT marginen var på 10,6 procent (året før: 12,6 procent).

Det operative cash flow var på 1.372 milliarder euro (året før: 900 millioner euro). "I forretningsåret 2015 opnåede vi et positivt frit cash flow på 370 millioner euro. Det ligger således markant over året før på 48 millioner euro", udtaler CFO Dr. Ulrich Hauck.

Mere end 1 milliard euro investeret - 1.900 nye arbejdspladser kommet til

Samlet set øgede Schaeffler sine investeringer markant. I forretningsåret investerede Schaeffler 1.025 millioner euro (året før: 857 millioner euro) i nye produkter og teknologier samt i en udvidelse af det globale produktionsnetværk. Dette svarer til en stigning på ca, 20 procent i forhold til året før. Capex (anlægsinvesteringer i procent af omsætningen) lå på 7,7 % (året før: 7,1 procent). Udover opførelse og udvidelse af nye produktionslokaliteter, f.eks. I Chonburi i Thailand og i Puebla i Mexico, relaterede Schaefflers anlægsinvesteringer i 2015 til projekt "European Distribution Center" (EDC).

Schaeffler havde 84.198 medarbejdere pr. 31. december 2015, hvilket svarer til ca. 1.900 flere medarbejdere eller ca. 2 procent over niveauet året før. I Tyskland beskæftigede Schaeffler ved udgangen af året ca. 30.800 medarbejdere (året før: ca. 30.500). På verdensplan udgjorde antal elever og lærlinge (ca. 2.900 ansatte) ca. 3 procent af medarbejderstaben. Dette svarer til en stigning i antal lærlinge og elever på ca. 6 procent sammenlignet med året før.

Vellykket børsnotering

Selskab blev børsnoteret d. 9. oktober 2015 og skabte dermed gode forudsætninger for at forsætte sin positive vækst i de kommende år. Provenuet bidrog til en forbedret soliditetsgrad og en reduceret leverage ratio. Nettogælden faldt med 889 millioner euro til 4.889 millioner euro (året før: 5.778 millioner euro). Leverage ratio før ekstraordinære poster var d. 31. december 2015 2,1 (året før: 2,6).

Forslag til udbytte 35 eurocent pr. aktie - særligt udbytte 15 eurocent pr. aktie

Direktion og bestyrelse vil foreslå et udbytte på 0,35 euro pr. ordinær aktie uden stemmeret på den årlige generalforsamling. Dette svarer til en dividende til aktiehaverne på 28,9 % af nettoresultatet før ekstraordinære poster. Desuden vil selskabet, som vedtaget ved børsnoteringen, anvende muligheden for udbetaling af en særlig dividende, På generalforsamlingen vil der være forslag om en dividende på 0,15 euro pr. aktie.

Teknologi og innovation som vækstmotor – for 2016 forventes omsætningsplus uden valutakurseffekt på 3 til 5%

Schaeffler forventer en vækst i omsætningen uden valutakurseffekt på 3 til 7 procent i 2016. Koncernen forudser, at området Automotive også i 2016 vil vækste hurtigere end den globale produktion af personbiler og varevogne. På industriområdet forudses der på baggrund af en moderat ordreindgang i fjerde kvartal 2015 og den fortsat stramme økonomiske situation i visse sektorer et jævnt eller let faldende indtægtsniveau i 2016.

Selskabet forventer derfor at opnå en EBIT margin før ekstraordinære poster på 12 til 13 procent i 2016. Schaeffler regner med et frit cash flow på ca. 600 millioner euro i 2016.

Som Klaus Rosenfeld forklarer: "Selv om markedet også fremadrettet er udfordrende, ser vi stadig gode vækstmuligheder for vores forretning. Vores høje teknologiske kompetencer og systemknowhow gør Schaeffler til en værdsat udviklingspartner inden for automotive- og industriområdet. Vi vil fortsat udvide disse kompetencer."

Forward-looking statements and projections
Certain statements in this press release are forward-looking statements. By their nature, forward-looking statements involve a number of risks, uncertainties and assumptions that could cause actual results or events to differ materially from those expressed or implied by the forward-looking statements. These risks, uncertainties and assumptions could adversely affect the outcome and financial consequences of the plans and events described herein. No one undertakes any obligation to publicly update or revise any forward-looking statement, whether as a result of new information, future events or otherwise. You should not place any undue reliance on forward-looking statements which speak only as of the date of this press release. Statements contained in this press release regarding past trends or events should not be taken as representation that such trends or events will continue in the future. The cautionary statements set out above should be considered in connection with any subsequent written or oral forward-looking statements that Schaeffler, or persons acting on its behalf, may issue.

Schaeffler er en af verdens førende teknologivirksomheder og producent lejer og lineærteknik med ca. 84.000 ansatte og en årlig omsætning på 90 mia. kroner (2014). I Danmark er Schaeffler koncernen repræsenteret gennem Schaeffler Danmark ApS, med hovedsæde i Aarhus og salg af varemærkerne INA og FAG til mere end 60 forskellige brancher inden for industrien.

Udgiver: Schaeffler Danmark ApS
Udgivelsesland: Danmark

Downloads

Pressemeddelelser

Pakke (pressemeddelelse + medier)

Del side

Hos Schaeffler anvender vi cookies for at gøre vores website mere brugervenlig for dig. Ved at bruge websitet, accepterer du brugen af cookies. Yderligere oplysninger

Accepter