Søgebegreb

Fortsat god forretningsudvikling hos Schaeffler

16-11-2013 | Århus

• Omsætning på 8,4 mia. euro på 2012 niveau

• Automotiveomsætning +7 procent, industriomsætning -12 procent

• EBIT margin efter engangsudgift fortsat på ca. 13 procent

• Frit cash flow markant forbedret til 589 mio. euro

Schaeffler, som er en international leverandør til automobilindustrien og den industrielle sektor, klarede sig godt i årets første ni måneder på et udfordrende marked. Omsætningen lå med 8,4 mia. euro ved udgangen af september på niveau med året før trods negative valutaeffekter. Udelades valutaeffekten, steg omsætningen med ca. to procent. Sammenlignet med samme tidspunkt i 2012 steg Schaeffler Groups omsætning i tredje kvartal med 1,5 procent til 2,8 mia. euro. Udelades den negative valutaeffekt, steg omsætningen i tredje kvartal med ca. fem procent.

„Vores forretning udviklede sig meget robust i tredje kvartal. Automotive-forretningen vækstede igen betydeligt stærkere end markedet. Inden for industriforretningen ser vi en let stabilisering, selv om udviklingen endnu ikke er vendt. Vi har fastholdt vores høje profitabilitet på trods af de udfordrende omgivelser,“ udtaler Klaus Rosenfeld, CEO i Schaeffler AG. Takket være nye kundeprojekter og produktnyheder i automotive-divisionen voksede omsætningen med ca. syv procent til ca. 6,1 mia. euro markant mere end tendensen generelt på markedet. Omsætningen inden for den industrielle sektor gik tilbage med ca. tolv procent til 2,3 mia. euro som følge af usikkerheden på markedet og et fortsat svagt investeringsklima.

EBIT efter de første ni måneder af 2013 faldt med 106 mio. i forhold til perioden året før og landede på 1,0 mia. euro (2012: 1,1 mia. euro). De primære årsager til tilbagegangen skal findes i nedgangen inden for den industrielle sektor samt engangsudgifter på 48 mio. euro til restrukturering på firmaets produktionssteder i Schweinfurt og Wuppertal. Målet med dette effektivitetsforbedringsprogram er at tilpasse kapaciteterne til den ændrede markedssituation samt at optimere firmaets organisations- og omkostningsstrukturer. Medtages disse hensættelser, lå EBIT marginen ved udgangen af september på 12,3 procent. Udelades engangsudgifterne, lå EBIT marginen med 12,9 procent på et fortsat højt niveau. Nettoresultatet steg i beretningsperioden til 1,020 mio. euro mod 729 mio. euro året før.

Det operative cash flow steg markant med ca. 17 procent til 919 mio. euro (2012: 783 mio. euro). Cash flow til investeringer beløb sig til 330 mio. euro (2012: 661 mio. euro). På denne baggrund steg det frie cash flow i de første ni måneder af 2013 til 589 mio. euro (2012: 122 mio. euro).

Nettogælden efter de første tre kvartaler i forhold til 31. december 2012 reduceredes med 1,1 mia. euro til ca. 5,7 mia. euro. Schaeffler Group nedbragte sin gæld markant i løbet af tredje kvartal ved at udnytte overskydende frit cash flow og udbyttet ved salg af ca. to procent af Continental AG aktier. Leverage ratio (forholdet mellem nettogæld og EBITDA i de seneste 12 måneder) faldt tilsvarende pr. 30. september 2013 til 2,8 (31. december 2012: 3,2).

Prognose for 2013
Schaeffler Group forventer en fortsat højere vækst inden for automobildivisionen end markedet generelt. Inden for den industrielle sektor udeblev den forventede forbedring efter første halvår. En forbedring af efterspørgslen inden for industrisektoren forventes ikke i løbet af fjerde kvartal 2013, hverken i Europa eller Asien/Pacifik. „Vi forventer en vækst inden for automobildivisionen i resten af 2013 på samme høje niveau som de første ni måneder. Inden for industridivisionen forventer vi en stabilisering af omsætningsniveauet hen mod slutningen af året,” udtaler Rosenfeld.

På denne baggrund forventer Schaeffler Group en operativ omsætningsvækst for 2013 totalt set på ca. en til to procent i forhold til året før. Indregnes valutaeffekten, regner selskabet med en omsætning på foregående års niveau.

På grund af det stabile resultat inden for automobildivisionen regner Schaeffler, trods det fortsat svage industrielle marked og uden indregning af engangsudgiften til restruktureringsprojekter, med en EBIT margin på ca. 13 procent, og således forventer Schaeffler at nå målet for 2013.

Forward-looking statements and projections
Certain statements in this press release are forward-looking statements. By their nature, forward-looking statements involve a number of risks, uncertainties and assumptions that could cause actual results or events to differ materially from those expressed or implied by the forward-looking statements. These risks, uncertainties and assumptions could adversely affect the outcome and financial consequences of the plans and events described herein. No one undertakes any obligation to publicly update or revise any forward-looking statement, whether as a result of new information, future events or otherwise. You should not place any undue reliance on forward-looking statements which speak only as of the date of this press release. Statements contained in this press release regarding past trends or events should not be taken as representation that such trends or events will continue in the future. The cautionary statements set out above should be considered in connection with any subsequent written or oral forward-looking statements that Schaeffler, or persons acting on its behalf, may issue.

Schaeffler er en af verdens førende producenter af lejer og lineærteknik med over 76.000 ansatte og en årlig omsætning på 83 mia. kroner (2012). I Danmark er Schaeffler koncernen repræsenteret gennem Schaeffler Danmark ApS, med hovedsæde i Aarhus og salg af varemærkerne INA og FAG til mere end 60 forskellige brancher inden for industrien.

Udgiver: Schaeffler Danmark ApS
Udgivelsesland: Danmark

Tilhørende medier
Downloads

Pressemeddelelser

Pakke (pressemeddelelse + medier)

Del side

Hos Schaeffler anvender vi cookies for at gøre vores website mere brugervenlig for dig. Ved at bruge websitet, accepterer du brugen af cookies. Yderligere oplysninger

Accepter