KONTAKT
 
Vedligeholdelsesservice

Korrigerende vedligeholdelse

Når man har konstateret, at der er problemer med et maskinanlæg, skal fejlen hurtigst muligt rettes. To af de hyppigst forekommende problemer - ubalance i pumper og ventilatorer og maskindele, der er oprettet forkert i forhold til hinanden - kan rettes direkte af eksperter fra Schaeffler.

 

Afbalancering
Ubalance er en af de hyppigste årsager til tekniske forstyrrelser, der kan føre til pludselige svigt af roterende maskindele. En korrekt afbalancering forlænger levetiden for roterende maskindele betydeligt. Det er med til at forbedre produktiviteten samt maskinanlæggets tilgængelighed. Eksperter fra Schaeffler reducerer forhøjede ubalanceværdier til normalværdier, som er opstået på grund af urenheder, slid, reparationer osv.

De finder årsagen til ubalance i maskiner med omdrejningstal fra 40 min–1 til 10 000 min–1. Typiske eksempler er pumper, ventilatorer, kompressorer, turbiner og motorer. Schaeffler tilbyder ud over en detaljeret analyse af årsagen til tekniske problemer også en udbedring af ubalancen.

 

Opretning
Mange maskinanlæg er sammensat af flere komponenter, f.eks. elektromotorer og pumper. Efter installation, reparation eller eftersyn skal sådanne enheder oprettes mod hinanden. Oprettes enhederne ikke, eller oprettes de forkert, vil dette resultere i høje belastninger på lejerne samt et stigende energiforbrug med slid til følge.

Ud over laseropretningssystemer tilbyder Schaeffler også at stå for opretning af maskiner. Hvis der er behov for det, kommer serviceteknikeren fra Schaeffler gerne ud til kunden med det nødvendige laseropretningsudstyr og opretter enhederne i maskinanlægget efter producentens anvisninger.

Når arbejdet er udført, udfærdiges en rapport.