YDERLIGERE INFORMATIONER
KONTAKT
 
Måleudstyr

Rullekransmåleapparater

Rullekransmåleapparater er beregnet til indstilling af radialsløret eller forspændingen i cylindriske rullelejer.

 
 

Lejer med adskillelige inderringe

Rullekransmåleapparat MGI21 er beregnet til at måle den indvendige side af rullekransen med to hærdede og finslebne flader. Den ene side af rullekransen er bevægelig.

Før måling foretages, skal måleapparatet indstilles på den indvendige rullekrans. Denne indstilling foretages med et bøjlemåleapparat, f.eks. SNAP-GAUGE.

Efter montage af yderringen sammen med rullekransen kan den indvendige diameter bestemmes med måleapparat MGI til sammenligning.

Ved lejer med konisk boring anvendes målingen af den indvendige diameter til at beregne lejets position på akslens konus. Under montagen forskydes lejet til denne position. Deraf følger lejesløret eller forspændingen.

Ved lejer med cylindrisk boring anvender man slebne inderringe (efterbetegnelse F12); efter montage slibes løbebanen derefter ned til den nødvendige diameter.

 
 

Lejer med adskillelige yderringe

Rullekransmåleapparat MGA31 er beregnet til at måle den udvendige side af rullekransen med to hærdede og finslebne flader.

Måleapparatet indstilles på den udvendige rullekrans af yderringen. Løbebanediameteren måles med normale spærmål på den monterede yderring.

Derefter indføres den koniske aksel med den formonterede inderring og rullekrans i måleapparatet. Akslen forskydes aksialt ved hjælp af hydraulik, indtil det ønskede radialslør eller forspænding.