Publikationer
 

Brochure | 2012-12
BEARINX®-online Shaft Calculation

 
Beregning

BEARINX-online
akselberegning

Effektiv software til beregning fra Schaeffler Group - nu også online

 

Hidtidige online beregningsprogrammer er typisk baseret på meget forenklede beregningsmodeller. I mange tilfælde tages der ikke højde for lejets hældning, som opstår pga. akslens bøjning samt de forskellige type lejers forskellige fjederkonstanter. Også den indre trykfordeling i lejet, som er afgørende for lejets udmattelseslevetid, bestemmes ofte ud fra simplificerede modeller.

 

BEARINX-online gør det muligt at bestemme den reelle belastning under hensyntagen til akslens bøjning og lejets fjederkonstant. Derved beregnes lejets indre trykfordeling også præcist samt fladetrykket ud fra profilen i rulningslegemet.

 
Brugervenlig brugerflade
 
Rulningslejer fra INA-FAG databasen
 
Grafisk visning af reaktionerne på akslen
 
 

Brugervenlig brugerflade

Algoritmerne i programmet er identiske med dem, der anvendes i BEARINX. BEARINX-online giver mulighed for beregning af enakslede systemer med flere lejer.

En Java baseret brugerflade gør det enkelt at angive data. Den grafiske visning af din konstruktion giver overblik og forenkler kontrollen af data.

Du får adgang til de forskellige lejedata og geometrier på rulningslejerne via en integreret INA-FAG database. Kraftige beregningsservere hos Schaeffler KG overtager den egentlige beregning.

Schaeffler lejeeksperter lige i nærheden

De filer, du opretter i BEARINX-online er kompatible med BEARINX. Det forenkler kommunikationen med vores rådgivende ingeniører, og man undgår dobbeltarbejde.

En overskuelig resultatliste i HTML-format samt den grafiske visning over reaktionerne på akslen og lejets indre trykfordeling gør det lettere at analysere på de forskellige konstruktionsmuligheder.

Et omfattende hjælpesystem og online undervisning giver mulighed for at udnytte BEARINX-online optimalt.

Bialg 4 til DIN ISO 281 (april 2003) definerer en standardiseret beregning af udmattelseslevetiden ved at anvende nyeste computerbaseret beregningsmetode. Du har naturligvis adgang til denne beregningsmetode gennem BEARINX-online.

 
Ikke alt kan klares online: Den personlige kontakt med vores kunder er stadig meget vigtig for os!

Forstærket samarbejde

Hensigten med udviklingen af BEARINX-online er ikke at flytte rådgivning og beregningsservice væk fra Schaeffler. Derimod er formålet at forstærke samarbejdet med vores kunder. Det skal være muligt på et tidligt stadie i processen at foretage det første valg af rulningsleje og derved forkorte udviklingsprocessen.