Beregning

BEARINX-online
Easy Friction

Gratis modul til detaljeret beregning af friktionen i lejer
Der er tradition for god service i Schaeffler Group - og samtidig også for udvikling og produktion af præcisionskomponenter i topkvalitet. For at sikre, at vores produkter anvendes korrekt, tilbyder vi dig og dit firma rådgivning og service allerede i udviklingsfasen.

Så let kan det gøres!
Med det nye BEARINX-online-Modul „Easy Friction“ kan du beregne alle friktionskræfter på de diskrete punkter i lejets kontaktflader. Beregningen tager højde for såvel rulningsfriktion som glidefriktion i faste legemer, ”mixed” friktion og under fuldsmøring. Metoden tager desuden hensyn til friktionen i den ubelastede zone, stænktab fra smøremidlet og fra tætningsfunktionen.

 

Brugervenlig brugerflade

Brugerfladen er opbygget med en overskuelig menu, der gør det let at indtaste data til modelopbygning, valg af lejer og driftsbetingelser. Lejeløsningen til det elastiske akselsystem kan modelleres med styre- eller frilejer eller som en anstilt lejeanordning. Du får adgang til de forskellige lejedata og geometrier på rulningslejerne via en integreret INA-FAG database. Som driftsdata kan du indtaste belastningerne på akselsystemet, akslens omdrejningstal, lejets slørklasse eller aksial indstilling af lejerne. Du afslutter dataindtastningen med oplysninger om smøremidlet. Resultatet af beregningen kan udskrives som en pdf-fil.

 

Registrering
Beregningsprogrammet BEARINX-online "Easy Friction" findes som en onlineløsning, der kan anvendes kvit og frit - helt uden beregning. Når du har ladet dig registrere, kan du straks gå i gang med dine beregninger.

Du kan oprette dig som bruger på:
http://bearinx-online-easy-friction.schaeffler.com