Schaeffler Danmark ApS

Rulningslejer eller glidelejer anvendes som lejer til roterende bevægelser. Man skelner her, om de opståede kræfter mellem de bevægelige dele skal overføres gennem rullende eller glidende legemer.

Rulningslejer

Rulningslejer består typisk af to lejeringe med integrerede løbebaner. Mellem ringene og løbebanerne sidder der rulningslegemer. Rulningslegemenerne kan være kugler, cylindriske ruller, nåleruller, koniske ruller eller tøndeformede ruller. Typisk sørger en holder for, at der er afstand mellem rulningslegemerne. Ved nålelejer og sfæriske rullelejer uden styrekant sørger holderen samtidig også for, at rulningsaksen er korrekt. Hvis lejerne kan adskilles, forhindrer holderen, at rulningslegemerne falder ud, hvilket er med til at lette montagen. Til særlige anvendelser bruges også fuldradede rulningslejer med kugler, ruller eller nåle.
Holderne er som standard lavet af stål, men i nogle tilfælde anvendes også messing. Massive holdere fås i messing, stål, vævr og andre materialer. Der anvendes også ofte holdere af termoplastisk kunststof, især af glasfiberarmeret polyamid.

Løberinge og rulningslegemer er almindeligvis lavet af hærdet lejestål. Derudover anvendes også indsætningsstål. Speciallejer til ekstreme driftsbetingelser - belastning, omdrejningstal, temperatur, korrosion - er lavet af temperaturresistent og/eller rustfrit stål, kunststof, keramik samt andere materialer.

Rulningslejer fås uden tætninger eller med to tætninger. De mest almindelige typer tætninger er metalplade- eller gummilæbetætninger.

Egenskaber og anvendelse

Ethvert rulningsleje har særlige egenskaber, som gør det specielt egnet til en bestemt applikation. Det kan være svært at komme med generelle retningslinjer omkring valg af lejetype, da der hele tiden skal tages højde for flere og flere faktorer. Ud over belastning og omdrejningstal skal der også tages højde for temperaturer, smøring, vibrationer, montage, vedligeholdelse osv. I mange tilfælde er mindst et af hovedmålene på lejet - typisk boringsdiamteren - fastlagt i forhold til den omgivende konstruktion.

Rulningslejer primært til radiale belastninger kaldes radiallejer. De fleste radiallejer kan optage kombinerede kræfter, f.eks. sporkuglelejer, vinkelkontaktkuglelejer, koniske rullelejer eller sfæriske rullelejer. Cylindriske rullelejer N, NU, de fleste nålelejer, nålebøsninger samt nålekranse kan kun belastes radialt. Som aksiallejer anvendes rulningslejer til overvejende aksiale belastninger. Sfæriske aksialrullelejer og enkeltvirkende aksiale vinkelkontaktkuglelejer kan optage kombinerede aksiale og radiale kræfter. Øvrige aksiallejer egner sig kun til aksial belastning.

Hvis der kun er begrænset plads i radial retning, vælges lejer med en lille tværsnitshøjde, f.eks. nålekranse, nålelejer med eller uden inderring, nogle typer sporkuglelejer og sfæriske rullelejer. Er der begrænset plads aksialt, anvendes ved radiale og kombinerede belastninger enradede cylindriske rullelejer, spor- og vinkelkontaktkuglelejer. Til aksiale belastninger anvendes nogle serier inden for aksialenålekranse, aksialnålelejer eller aksiale sporkuglelejer.

En anden faktor er den måde, hvorpå et leje fører akslen. Der fås derfor lejer, som tillader aksiale forskydninger; lejer, som fører en aksel i en eller begge aksiale retninger, og der findes lejer, som tillader vinkelindstilling og dermed kan optage skævheder i forhold til den omgivende konstruktion.

For at kunne bestemme størrelsen på lejet kigger man først og fremmest på højden og hvilken belastning, lejet skal udsættes for - herunder dynamisk eller statisk. Derudover er lejets bæreevne samt krav til levetid og driftssikkerhed afgørende faktorer. Roterende lejer udsættes for dynamisk belastning. Lejer udsættes for statisk belastning, hvis der kun er tale om en meget langsom relativ bevægelse mellem lejeringene, ved drejende bevægelser og ved belastninger under stilstand. Generelt kan rullelejer klare større belastninger end kuglelejer, som har samme mål. Ved mindre og mellemstore belastninger anvendes derfor som oftest kuglelejer; ved større belastninger og større akseldiametre anvendes typisk rullelejer.

Glidelejer

Glidelejer har ligesom rulningslejer til opgave at føre eller understøtte dele, som bevæger sig i forhold til hinanden. De skal her optage og overføre alle kræfter, som opstår derved. I rulningslejer adskilles lejeringene af rulningslegemer. Ved glidelejer er det derimod det bevægelige emne - typisk en aksel eller en akseltap eller ved lineære bevægelser en skinne, som glider på selve glidefladen i en fastsiddende lejebøsning, en lejeskål eller en glideplade. Den glidende bevægelse opstår dermed direkte mellem glidelaget i glidelejet og det emne, som skal bevæges. Smøringen sikres gennem smøremidler i smørebare glidelejer. Ved bevægelse i radial retning sikrer lejesløret mellem akslen og glidelaget bevægeligheden af de glidende emner.

Glidelejer fås som radiallejer, askiallejer, glideplade, skåle og mange flere varianter. De har et støjsvagt løb og egner sig især til høje belastninger ved forholdsvis lave omdrejningstal samt ved høje og lave temperaturer. De mange særlige egenskaber gør dem anvendelige inden for næsten alle industriområder; herunder især hvis der er krav om meget begrænsede indbydningsdimensioner.

Permaglide®-glidelejematerialer

Som glidemateriale fås Permaglide P1 eller P2. Permaglide® P1 er vedligeholdelsesfri og må ikke smøres. Produkter i dette materiale gør dem særligt anvendelige, hvis konstruktionen, hvori lejet skal sidde, skal være vedligeholdelsesfri, eller hvis der er fare for lidt smøring, eller der ikke ønskes/er tilladt smøring. P1 kan ud over til roterende og oscillerende bevægelser også anvendes ved lineære bevægelser med kort slaglængde. Det slidstærke materiale har gode glideegenskaber, et lavt friktionstal og er i vid udstrækning kemisk stabilt. Permaglide® er ikke hygroskopisk - har en meget høj materialebestandighed - og tenderer ikke til at svejse sammen med metal. Det egner sig også til hydrodynamisk drift. De vedligeholdelsesfrie Permaglide®-materialer fås i hhv. P10 og P11, samt i de blyfrie varianter P14 og P141.

Permaglide® P2 er et slidstærkt materiale, der kræver minimal vedligeholdelse, og som besidder gode stødabsorberende egenskaber samt lange eftersmøringsintervaller. Det er beregnet til roterende og oscillerende bevægelser. Derudover er det mindre følsomt over for kantbelastning og kan klare stødbelastninger. Permaglide®-materialer, som kræver minimal vedligeholdelse fås i varianterne P20, P21, P22 og P23.

Inden for Permaglide findes glidebøsninger, flangebøsninger, aksialskiver og glideplader. Glidebøsninger, aksialskiver og glideplader fås i den vedligeholdelsesfri Permaglide® P1 eller P2, der kræver minimal vedligeholdelse; flangebøsninger er lavet af P1. Dertil kommer forskellige specialtyper.

Levetiden på et glideleje afhænger i høj grad af belastningsgraden, hastigheden, materialet på de emner, de skal glide mod samt temperaturer og driftstid. Dertil kommer andre faktorer som f.eks. forureningsgrad, korrosion ved tørløb eller ældning af smøremidlet, hvis der ikke smøres tilstrækkeligt. Den nominelle levetid er derfor altid kun vejledende. For at kunne bestemme lejets størrelse kigger man først og fremmest på den konkrete belastning, lejets bæreevne, samt hvilke krav der stilles til lejringens levetid og driftssikkerhed.

Idet der er mange udefrakommende påvirkninger, som man ikke kan beregne sig frem til, giver tests under driftsforhold de mest sikre informationer om lejringens levetid i den konkrete anvendelsessituation.