
Send mig venligst et tilbud
Søger du det rigtige produkt til en ny applikation eller måske en løsning på et problem i en eksisterende anvendelse?
Vedligeholdelseskrævende ledlejer skal smøres via stål/stål- eller stål/bronze-glidekontaktfladerne. Smøremidlet nedsætter friktionen, minimerer slitagen, forlænger levetiden og beskytter mod korrosion. Ved beregningen skal der tages højde for, at ledlejerne skal kunne smøres tilstrækkeligt. Ledlejerne fås som radial-, vinkelkontakt- og aksiallejer.
Ledlejer
Ledlejer består af inder- og yderring med stål/stål- eller stål/bronze-glidekontaktflader og smøres via yder- og inderringen. De kan optage radiale kræfter, overføre bevægelser og kræfter med lavt moment, og man undgår derved bøjningspændinger af de forskellige konstruktionselementer. Lejerne egner sig især til vekslende belastninger med slag- og stødlignende belastning og kan i nogen grad optage aksiale kræfter i begge retninger. Tætnede ledlejer er udstyret med plastiktætninger, der beskytter mod snavs og stænkvand. Ledjer er fremstillet iht. DIN ISO 12 240-1 dimensionsrække E.
Vinkelkontaktledlejer
Vinkelkontaktledlejer består af inder- og yderring med stål/stål-glidekontaktflader. Ud over radiale kræfter kan de også optage større aksiale kræfter og egner sig godt til vekslende dynamiske belastninger. De anvendes bl.a. som et alternativ til glidelejer i serie 320X efter DIN 72, hvor belastninger ved små drejevinkler forårsager skade på rulningslejer. Vinkelkontaktledlejer kan overføre bevægelser og kræfter med lavt moment, og man undgår derved bøjningspændinger af de forskellige konstruktionselementer. De er beregnet til fedtsmøring via yderringen.
Aksialledlejer
Aksialledlejer består af aksel- og husskive med stål/stål-glidekontaktflader. De kan optage aksiale kræfter og overføre bærende kræfter med lavt monent til konstruktionen, hvor lejet monteres. For at kunne optage radiale kræfter skal de kombineres med ledlejer. Lejerne smøres via husskiven.