
Send mig venligst et tilbud
Søger du det rigtige produkt til en ny applikation eller måske en løsning på et problem i en eksisterende anvendelse?
Cylindriske aksialrullelejer
Cylindriske aksialrullelejer er sammensat af cylindriske aksialrullekranse, husskiver og akselskiver.
Lejerne har en kompakt aksial udførelse, meget stor bæreevne, har en stor stivhed og kan optage aksiale kræfter i én retning.
Cylindriske aksialrullekranse
Cylindriske aksialrullekranse består af aksialholder med en eller to rækker cylindriske ruller. Kransene har en kompakt aksial udførelse, meget stor bæreevne og har en stor stivhed. De kan optage aksiale kræfter fra en retning og virker i radial retning som frilejer. Aksialkranse kombineres med hus- og akselskiver eller integreres direkte i konstruktionen, hvor lejet monteres. Hvis de monteres uden aksiale lejeskiver, skal støttefladerne på de tilstødende maskindele virke som løbebaner.
Husskiver
Husskiver fremstilles ved en spåntagende proces, yderfladen er slebet og støttefladen finbearbejdet. De kan centreres udvendigt og kombineres med aksialkranse, hvis de omgivende maskindeles støtteflader ikke er egnet som løbebaner.
Akselskiver
Akselskiver fremstilles ved en spåntagende proces, boringen er slebet og støttefladen finbearbejdet. De kan centreres indvendigt og kombineres med aksialkranse, hvis de omgivende maskindeles støtteflader ikke egner sig som løbebaner.
Løbeskiver
Løbeskiver kan anvendes som hus- og akselskiver. Boring og yderflade er drejet, støttefladen er slebet.