
2010-04-07 | 000-002-271 DK-DA
SCHAEFFLER DANMARK APS, ÅRHUS
FAG’s sfæriske rullelejeprogram i X-life kvalitet er nu udvidet.
X-life står for optimerede lejer, hvor overfladen samt leje- og rullegeometrien er optimeret. Dette medfører højere bæreevne, bedre kinematik, større pålidelighed og længere lejelevetid.
Toradede sfæriske FAG rullelejer er robuste og pålidelige lejer, der især anvendes i lejekonstruktioner, hvor der optræder akseludbøjninger og vinkelfejl. Lejerne anvendes ofte i rystesigter, på stålvalseværk, i industrielle gearkasser og i rotorakslen på vindmøller samt under andre tilsvarende vanskelige forhold. I pariserhjulet Millennium Wheel eller London Eye, som det også kaldes, er det således også toradede sfæriske FAG rullelejer, der sørger for en problemfri og pålidelig rotation af hjulet.
Blandt fordelene ved toradede sfæriske FAG rullelejer i X-life kan fremhæves en 60 procent længere lejelevetid, 15 procent større bæretal, nye konstruktionsmuligheder samt større rådighedsfaktor for maskiner og systemer.
FAG’s sfæriske rullelejeprogram i X-life kvalitet tæller otte serier med størrelser, der spænder fra 20 mm boringsdiameter til 1.220 mm udvendig diameter. X-life lejerne fås med stålholder, polyamidholder eller messingholder.
Schaeffler Group er en af verdens førende producenter af lejer og linearteknik med 61.000 ansatte og en årlig omsætning på 54,5 mia. kroner (2009). I Danmark er Schaeffler Group repræsenteret gennem Schaeffler Danmark ApS, med hovedsæde i Århus og salg af varemærkerne INA og FAG til over 60 forskellige brancher inden for industrien.
Schaeffler Danmark ApS
Laila Melgaard
Secretary
Jens Baggesens Vej 90 P
8200 Århus N
Tlf. ++457015 4444
E-mail-adresse