
|
Schaeffler Group råder med sine to varemærker INA og FAG over en stor know-how og moderne teknologier, som er nødvendige for en optimal produktion og præcision ved produktion af større mængder. På 63 fabrikker fordelt over hele verden producerer vi dagligt præcisionskomponenter - lige fra 2 mm nålebøsninger til store rulningslejer med en udvendig diameter på 4,25 m. Inden for områderne koldbearbejdning, smedje, spåntagende bearbejdning, varmebehandling, overfladebehandling og montage er Schaeffler Group med deres varemærker INA og FAG blandt de førende i branchen. Dybtrækning, en metode inden for koldbearbejdning, er en af Schaeffler Groups kerneteknologier. Vores unikke kompetencer inden for spånløs bearbejdning af præcisionsprodukter giver mulighed for at producere kundespecifikke løsninger som masseproduktion - til et særdeles fornuftigt cost-benefit forhold. Alle relevante processer i forhold til kvalitet som f.eks. slibning og honing (finpolering) af inder- og yderringe på rulningslejer gennemføres i eget hus. Størstedelen af monteringsarbejdet finder sted på forbundne og automatiserede transport- og produktionssystemer. Således kan vi sikre en ensartet og høj kvalitet. Inden for Aerospace går vi endda et skridt videre. Her dokumenteres og gemmes alle produktionsprocesser for hvert leje. Vores produktionsafdeling for specialmaskiner og værktøjer udvikler løsninger, som er nøje afstemt efter vores produktionsbehov. Det gør, at vi kan producere på en fleksibel og økonomisk måde. |