


Maria-Elisabeth Schaeffler er født i Prag og opvokset i Wien. Efter afsluttet studentereksamen begyndte hun at læse medicin, og hun er i sit virke som koncernindehaver en aktiv del af Schaeffler Group, som hun fører videre efter sin mand Dr.-Ing. E.h. Georg Schaeffler, der døde i 1996. Schaeffler Group, der er et af de største familieejede industriforetagender i Europa, har sit hovedsæde i Herzogenaurach i Bayern (Mittelfranken). Selskabet er grundlagt af de to brødre Georg og Wilhelm Schaeffler, der i 1946 flygtede fra Schlesien til Herzogenaurach, hvor de startede firmaet op.
Under koncernnavnet Schaeffler Group vokser firmagruppen sig hurtigt større under ledelse af Maria-Elisabeth Schaeffler og en engageret ledelsesgruppe. Blandt de store milepæle i firmaets historie hører overtagelsen af koblingsproducenten LuK i 1999 og FAG Kugelfischer Schweinfurt i 2001. Schaeffler Group er med varemærkerne INA og FAG den andenstørste producent af lejer på verdensplan og har det bredeste produktsortiment. Produktporteføljen optimeres løbende gennem firmaopkøb, senest i 2006 af den franske specialist inden for kædetræk, Renolds.
Maria-Elisabeth Schaefflers særlige tilknytning til selskabet kommer ikke kun til udtryk gennem hendes deltagelse i alle vigtige konferencer og arrangementer – det er et personligt anliggende for hende at højne personaleplejen samt de social-, miljø- og kvalitetsmæssige standarder. Den tætte forbindelse mellem indehaverne, management og medarbejdere har længe vist sit værd.
Ved siden af sit virke som koncernindehaver er Maria-Elisabeth Schaeffler aktiv i en lang række bestyrelser og udvalg, og hun er interesseret i sociale tiltag, som hun støtter på mange forskellige måder. Maria-Elisabeth Schaeffler har modtaget mange æresbevisninger og priser for sit store engagement og sine flotte præstationer.
D. 4. oktober 2007 fik Maria-Elisabeth Schaeffler tildelt Verdienstkreuz 1. Klasse des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland af forbundspræsident Horst Köhler. På denne måde blev Maria-Elisabeth Schaeffler hædret for sit succesfulde virke som koncernindehaver, sit forbilledlige engagement i økonomien i Bayern og uddannelsen af unge mennesker samt sit store personlige virke inden for social- og velgørenhedsarbejde, uddannelse, kunst og kultur.
D. 30. april 2001 blev Maria-Elisabeth Schaeffler hædret med Verdienstkreuz am Bande des Verdienstordens der Bunderepublik Deutschland for sine fremragende bedrifter og sit engagement i sociale spørgsmål.
I maj 2007 fik Maria-Elisabeth Schaeffler tildelt den ”Große Silberne Ehrenzeichen mit dem Stern für Verdienste um die Republik Österreich” af Østrigs præsident. Østrigs ambassadør i Tyskland, Dr. Christian Prosl, og Østrigs økonomiminister, Dr. Martin Barstenstein, overrakte denne medalje, som er én af Østrigs højeste udmærkelser.
D. 17. juli 2003 blev Maria-Elisabeth Schaeffler æret af Bayerns ministerpræsident Dr. Edmund Stoiber med den bayerske fortjenstorden for sin store indsats for Bayern og det bayerske folk.
I november 2004 blev Maria-Elisabeth Schaeffler hædret som årets erhvervskvinde inden for kategorien familieejede virksomheder. Æresprisen, der blev uddelt for første gang af erhvervsmagasinet "impulse" og "Intes Akademie für Familienunternehmen" (INTES Akademiet for familieejede virksomheder), hædrer familieejede virksomheder, hvis fremadrettede ledersyn er med til at fremtidssikre deres virksomheders fortsatte eksistens.
Som en anerkendelse for Maria-Elisabeth Schaefflers store indsats til fordel for erhvervslivet i Bayern (Mittelfranken) - herunder især med uddannelse af de unge - blev hun i 2001 tildelt Kammer-æresmedaljen af Industrie- und Handelskammer Nürnberg für Mittelfranken. I begyndelsen af marts 2001 blev hun som den første kvinde valgt til præsidiet i Industrie- und Handelskammer Nürnberg für Mittelfranken, der tæller ti medlemmer.
Siden 2003 har hun været medlem af bestyrelsen i det Tyske Handelskammer (DHK) i Østrig og siden december 2007 tillige vicepræsident for handelskammeret. Hun har derudover været medlem af tilsynsrådet Bayern i Dresdner Dank AG i ti år, hvor hun seks af årene var formand for rådet.
Siden 1. november 2002 har Maria-Elisabeth Schaeffler været medlem af universitetsrådet på Friedrich-Alexander universitetet i Erlangen-Nürnberg
D. 8. oktober 2007 blev Maria-Elisabeth Schaeffler hædret af Gottfried Wilhllem, præsident for universitetet i Leibniz, med universitetets æresmedalje i anerkendelse for sit virke som medlem af universitetsrådet fra december 2003 til marts 2007.
- Gennem sit engagement, sin rådgivning og sin kreativitet har Maria-Elisabeth Schaeffler i høj grad været med til at forme universitetets fremtid og udvikling.
For sine resultater inden for teknologi og erhverv samt for at være en person, der vægter social ansvarlighed og socialt engagement højt, modtog Maria-Elisabeth Schaeffler d. 29. november 2007 "Karmarsch" medaljen af venskabsforeningen på Leibniz Universitetet i Hannover.
Borgmesteren i Herzogenaurach tildelte d. 15. februar 2006 Maria-Elisabeth Schaeffler den meget fornemme æresborgerpris. Hermed blev hun hædret for sit forbilledlige økonomiske, sociale, samfundsmæssige og ulønnede engagement for byen og regionen Franken i Bayern.
Som tak for 50 år med INA i Höchstadt, Bayern og særligt for INA's seneste 10 års bidrag til en positiv udvikling i Höchstadt/Aisch og hele regionen blev Maria-Elisabeth Schaeffler hædret som æresborger i april 2002.
For sit økonomiske og sociale engagement i Schaefflers produktionssteder i udlandet blev Maria-Elisabeth Schaeffler i 2005 hædret som æresborger i den koreanske provins Jeollabuk og i maj 2007 som æresborger i Taicang i Kina.
Derudover besidder hun en lang række bestyrelsesposter i lokalområdet i Bayern, bl.a. er hun medlem af tilsynsrådet i Region Nürnberg e.V. og sidder i bestyrelsen for Germanisches Nationalmuseum og for Symfoniorkesteret i Bamberg.
I anledning af indvielsen af Schaefflers fabrik i Brasov i Rumænien udnævnte rektor for Transilvania universitetet i Brasov Maria-Elisabeth Schaeffler til æresmedlem af konsistoriet.
I november 2006 blev Maria-Elisabeth Schaeffler optaget i amtets gyldne bog i Erlangen-Höchstadt og dermed hædret for sin store indsats og sit sociale engagement. "Koncernindehaver Maria-Elisabeth Schaeffler bidrager gennem sin forretningsmæssige facon, samt alsidige og utrættelige engagement til velstand og vækst i vores region", udtalte amtmand Eberhard Irlinger om hendes erhvervsmæssige bidrag og store personlighed.
På invitation af byen Lahr blev Maria-Elisabeth Schaeffler sammen med sin søn Georg F.W. Schaeffler d. 1. oktober 2005 optaget i byens gyldne bog. I sin tale sagde Dr. Wolgang G. Müller bl.a.:
- I kraft af sin position som én af de største arbejdsgivere har Schaeffler Group fremmet den økonomiske udvikling i regionen.
til Georg F. W. Schaeffler